Planetmaskinen med lacer, som bruges til solur plotter

Planetmaskine

Hvordan har jeg tegnet soluret? – Jeg har brugt den maskine som er på billede nr to – det er en planetmaskine med en laser monteret, som peger i den retning, som solen stråler.
Planetmaskinen har jeg fremstillet i 1996 – da jeg fandt det svært, at orientere mig på himlen – jeg ville kunne forudsige planeternes stilling og ekliptika på himlen.

Det første billede er planetmaskinen med de ti visere – sol – måne – merkur osv –
Der er indstilling for breddegraden, timerne på dagen, datoen på året, planeternes plads i ekliptika, og kompasretningen.

Andet billede er som sagt solur tegnemaskinen.

Tredie  billede er planetmaskinen i glas – den har den fordel, at skalaerne er lettere at aflæse, og der er flere skalaer – med  måneder og solår –

Det sidste billede er fra brugen af planetmaskinerne i forbindelse  med en tur med stjerne kikker klubben.

Omkring planetmaskinens fremstilling

Hvordan blev planetmaskinen skabt og hvorfor blev den skabt?

I 1994 faldt der en komet ned på planeten Jupiter – vi fik at vide, at man måske kunne se nedfaldet med en almindelig kikkert, hvis man rettede den mod Jupiter på himlen – jeg gik ud på altanen, men jeg kunne ikke finde Jupiter – jeg tænkte, det var dog skammeligt, det må der kunne gøres noget ved.
I løbet af de to år der gik, inden maskinen stod færdig, fremstillede jeg flere modeller og læste i den moderne videnskabelige litteratur om himmellegemerne – der var ingen vej frem ved hjælp af den moderne videnskab – men så fandt jeg de gamle kobberstik frem fra tidligere tiders videnskab og brugte de gamle verdensbilleder f. eks. Tycho Brahes verdensbillede (som jo faktisk kan forsvares, selv i dag – se note -).
Her fandt jeg en meget simplere, og ligeså korrekt, beskrivelse af ekliptikas og planeternes bevægelser.
Jeg kunne nu bygge jordens rotation og ekliptikas bevægelse ind i maskinen, ved at tænke på de himmelske planer og deres  bevægelser set her fra vores bestemte sted på jorden.

Den første maskine jeg byggede, var med 21 motorer – den  bevægede sig således, at de ti visere til stadighed pegede på deres respektive himmellegemer – den blev faktisk bygget og den kørte et par år – den skulle indkodes hver måned med data fra efemeriden til den computer, som styrede motorerne – 3 forskellige EDB eksperter lovede mig, at lave et program til kontinuerlig kørsel, men alle opgav og en gik fallit.
Maskinen har været udstillet først på Astrologihuset i København så på Ole Rømer museet i kroppedal i Tåstrup.

De næste maskiner jeg byggede, var små håndmodeller, som indstilles manuelt – det er de små, jeg bruger idag.

Billederne: er fra  folderen fra indvielsen af planetmaskinen i 1996 i Astrologihuset i København med teksten fra indvielsen – maskinen som den så ud – skiven med maskinen og viserne – skiven er 120 cm i diameter – på Ole Rømer museet har personalet sat små mærkater med navne på soltegnene – mekanikken bag skiven og den komutator, som fordeler strømforsyningen til de 20 af motorerne til viserne – den sidste motor drejer selve skiven i overensstemmelse med ekliptikas bevægelse, den er ikke med på billederne.

 

Note –

Hvordan forsvares, det tychoniske verdensbillede.

I det tyhoniske verdensbillede er jorden centrum for universet, solen kredser om jorden og planeterne kredser om solen.

Hvis man fremstiller en model, med alle himmellegemerne kredsende omkring hinanden, så vil solen være den tungeste og alle andre himmellegemer vil kredse om den. Dette er det copernicanske verdensbillede

hvis vi ser på menneskers billede af universet, og spørger: hvilken verden er det vi taler om, når vi taler om verden – er det, det altforklarende universelle univers? nej vel? – det er menneskets univers vi taler om, er det ikke? – er dette billede det alt forklarende af det vi oplever? – nej det er det ikke, vi kan opleve mange ting som vi ikke kan forklare for eksempel: det uendelige verdensrum – hvorledes fungerer magnetismen – hvorledes fungerer gravitationen – der er mange ting der ikke er muligt for os mennesker at forklare – vores erfaringsgrundlag stammer fra vores liv her på jorden – jorden er vores verden – vi kan se ud i verdensrummet som er svært tilgængeligt for os  og vi kan opfinde hjælpemidler til at gøre denne verden mere tilgængelig (kikkert – radioteleskop – raket – osv) men det er altsammen med udgangspunkt i den runde jord som vi står på

 

Når vi nu forestiller os universet, så siger vi – det er uendeligt – allerede her må almindelige mennesker stå af – det har en størelse på 14 miliarder lysår – heller ikke dette kan vi forholde os til – vi kan remse op det ene efter det andet uforklarlige fænomen.

Så man kan efter min mening godt sige, at udgangspunktet for vores verdenbillede er jorden, og at jorden – uanset, den bevæger sig rundt om solen – er centrum for vores verden. – Man kan også sige, at uanset hvor langt vi kan se ud i rummet og uanset hvor mange raketter vi kan sende op. så sker det alt sammen fra jorden, hvor vi har vores verden.

På denne måde forsvarer jeg det Tychoniske verdensbillede.

Jeg har brugt det tychoniske verdenbillede, fordi det for mig har været det mest praktiske – men den rigtigste mening at have i dag er det copernicanske verdensbillede.